Administration af Mit Leksikon for SpeechMagic
Ved hjælp af Administration af Mit Leksikon kan du administrere de ord, du har tilføjet til systemet eller indøvet ved hjælp af Speech Accuracy Trainer.
Hvad ønsker du at arbejde med?
Fjern et ord, som du har tilføjet til systemet
Genaktivér et ord, som du har fjernet fra systemet
Lær systemet, hvordan du udtaler et ord, som du har tilføjet/indøvet
Del opdateringer af dit leksikon
Hvad ønsker du at arbejde med?
Klik på Tilføj for at tilføje et ord til dit leksikon. Speech Accuracy Trainer åbner. Nu kan du indtaste et nyt ord og lære systemet, hvordan du udtaler det pågældende ord. Yderligere oplysninger findes i Hjælp til Speech Accuracy Trainer.
Fjern et ord, du har tilføjet til systemet
Brug denne funktion, hvis du ved et uheld har tilføjet et uønsket ord til systemet, eller hvis et ord, som du har tilføjet med vilje, bliver ved med at dukke op i den genkendte tekst, selv om du ikke har dikteret det.
Bemærk: Du kan fjerne flere ord ad gangen. Yderligere oplysninger findes her: Arbejde med flere ord ad gangen.
Gør følgende for at fjerne ét eller flere ord, du har tilføjet tidligere:
Gå til Administration af Mit Leksikon, og markér de ord, du ikke længere ønsker at få genkendt i dine optagelser.
Klik på Fjern.
Du kan også vælge at gøre følgende:
Gå til Administration af Mit Leksikon, og markér afkrydsningsfeltet Avanceret tilstand.
Markér de ord, du ikke længere ønsker at få genkendt i dine optagelser.
Klik på Deaktivér.
Derefter bliver ordene ikke længere genkendt i dine optagelser. De bliver dog ikke slettet permanent fra dit leksikon, men kun deaktiveret. Det betyder, at de kan genaktiveres eller slettes permanent, hvis du anvender avanceret tilstand.
Gør følgende for at slette ét eller flere ord permanent fra dit leksikon:
Gå til Administration af Mit Leksikon, og markér afkrydsningsfeltet Avanceret tilstand.
Markér de ord, du ønsker at slette fra dit leksikon.
Klik på Slet.
Ordene bliver dermed slettet permanent fra dit leksikon, og de bliver ikke længere genkendt i dine optagelser. Hvis du vil genaktivere ordene, skal du tilføje dem til systemet igen som nye ord ved hjælp af Speech Accuracy Trainer. Yderligere oplysninger findes i Hjælp til Speech Accuracy Trainer.
Genaktivér et ord, som du har fjernet fra systemet
Brug denne funktion, hvis du ved et uheld kommer til at fjerne et ord og ønsker at aktivere det igen.
Bemærk: Du kan genaktivere flere ord ad gangen. Yderligere oplysninger findes her: Arbejde med flere ord ad gangen.
Gør følgende for at genaktivere ét eller flere ord, du har fjernet tidligere:
Gå til Administration af Mit Leksikon, og markér afkrydsningsfeltet Avanceret tilstand. Alle de ord, du har fjernet, bliver nu vist i kolonnen Type med status som Deaktiveret.
Markér de ord med status som Deaktiveret, som du ønsker at aktivere igen.
Klik på Aktivér.
Ordenes status i kolonnen Type ændres til Aktiveret, og derefter bliver de atter genkendt i dine optagelser.
Bemærk: Hvis du vil genaktivere ord, som du har slettet permanent fra dit personlige leksikon, skal du tilføje dem til systemet igen som nye ord ved hjælp af Speech Accuracy Trainer. Yderligere oplysninger findes i Hjælp til Speech Accuracy Trainer.
Lær systemet, hvordan du udtaler et ord, du har tilføjet/indøvet
Brug denne funktion, hvis et ord, som du allerede har tilføjet eller indøvet under træningen, stadig ikke bliver genkendt korrekt. Gør følgende for at lære systemet at genkende ordet korrekt fremover:
Gå til Administration af Mit Leksikon, og markér det ord, du ønsker at indøve.
Klik på Indøv.
Speech Accuracy Trainer åbner, så du kan lære systemet, hvordan du udtaler det pågældende ord. Yderligere oplysninger findes i Hjælp til Speech Accuracy Trainer.
Del opdateringer af dit leksikon
Du kan gøre de ord, du har tilføjet, tilgængelige for andre brugere af SpeechMagic-systemet.
Hvis du har deaktiveret et ord i dit leksikon, kan du dele denne opdatering, så ordet heller ikke bliver genkendt i andre brugeres optagelser – medmindre de har tilføjet det pågældende ord til deres eget leksikon.
Gør følgende for at dele opdateringer af dit leksikon:
Gå til Administration af Mit Leksikon, og markér afkrydsningsfeltet Avanceret tilstand.
Markér de ord, hvis status (Aktiveret eller Deaktiveret), du vil have til at gælde for andre brugere.
Klik på Del.
Dine delte ændringer bliver tilgængelige for andre brugere i systemet, så snart ændringerne er bearbejdet af SpeechMagic. Kolonnen Delt viser alle de ord, du har delt.
Om Administration af Mit Leksikon for SpeechMagic
Arbejde med flere ord ad gangen
Alle funktioner i Administration af Mit Leksikon, bortset fra funktionerne Tilføj og Indøv, kan udføres for flere ord ad gangen.
Bemærk: I avanceret tilstand er det ikke alle funktioner, der kan udføres for alle typer ord. For eksempel vil knappen Deaktivér ikke være tilgængelig, hvis et af de ord, du markerer, har status som Deaktiveret.
Gør følgende for at markere en gruppe ord, der står efter hinanden: Klik på det første ord, du ønsker at markere, hold SHIFT-tasten nede, og klik derefter på det sidste ord, du ønsker at markere.
Gør følgende for at markere en gruppe ord, der ikke står efter hinanden: Hold CTRL-tasten nede, og klik derefter på hvert enkelt ord, du ønsker at markere.
Klik på Markér alt for at markere alle de viste ord.
Du kan sortere de ord, der vises i Administration af Mit Leksikon:
Klik på kolonneoverskriften Ord for at sortere ordene i alfabetisk rækkefølge. Klik på kolonneoverskriften Ord en gang til for at få vist ordene i omvendt rækkefølge (fra å-a).
Klik på kolonneoverskriften Type for at sortere ordene efter type.
Bemærk: Deaktiverede ord vises kun i avanceret tilstand. Markér afkrydsningsfeltet Avanceret tilstand for at få vist deaktiverede ord.
Du kan filtrere de ord, der vises i Administration af Mit Leksikon:
Hvis du kun vil have vist en bestemt type ord, skal du markere den ønskede type ord på rullelisten Filter.
Bemærk: Forskellige filtre er tilgængelige, alt efter hvilken tilstand (standard eller avanceret), du arbejder i. Markér eller fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Avanceret tilstand for at skifte tilstand.
Hvis du kun vil have vist ord, der begynder med et bestemt bogstav eller en bestemt bogstavkombination, skal du indtaste bogstavet eller bogstaverne i feltet Ord.
Hvornår aktiveres mine ændringer?
Ændringer foretaget via Administration af Mit Leksikon aktiveres omgående på den PC, du bruger til udførelsen af ændringerne. De bliver tilgængelige for dig på andre PC'er i systemet, så snart de er bearbejdet af SpeechMagic.